De Første Fugle Uden Dig

Hvor er det mærkeligt at være her,

de første fugle uden dig

Toget går til tiden; avisen er

harmløst på sin vej

Et vokseværk har gæstet alle af,

en salme fyldt det tomme rum

Sangen skriver stadig savn, erindringsgrøn

Dit svaletræk er gået stum

Og på mit ur der er viseren gået i stå

måske selvbedrag, medlidenhedens blå

Der er noget, der ikke lysner mere

én der stod dit hjerte nær,

én der lod dig høre til i verden

Der er noget, der ikke er her mere

Alene ud i rustrødt vejr

Så dig vakle, så dig visne bort

mens du blændede dig tilbage

Men glem mig, glem mig, jeg har mærket mig med

Detdér og detdér du aldrig sagde

Kan dagene hvor du var elsket og forstået

gå rundt i ring på den omvej du har gået?



Der er noget…



Troede at du altid ville være en stemme her

Det er som om at ingen sang nu er hjemme mere



Der er noget…