Hafvde Ki¦rlighed l¦nkelagt

Dend ut¦mmede Mackt?

Han glemmer det han legger dèd

Ingen Minder stiiger fra Graven brat

Ingen Anger gliider giennem Si¦lens Nat

Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun

Dend Guddom som hun hadete medens hun frycktede

Hendes V¦sen, lig et Lam

Gik ham ey forbi

For hun hafde rèrt ved ham

˜fved sin Magi

Uagtet disse Si¦le tvende

Een hafvde at ende

Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage

Tragoedie aff uaffbrudne Dage

Ukuelig, dend Tèrst

Hinsidigt, det Begi¦r

Nu drev han yr &map gal

I sorthi¦rtet Kval

Vintrens kulde

Snart tilfulde

- oc hans L¦ngsel

Mod een Vinternat

Ulven vandrer eene