Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed

Om Fuldmaanens Vee & Grue

Naar det klagede op mod hendes Skiaer

Fra Vintrens kolde Eensomhed

Da frycktede de at Vargen vaer n¦r

Vakt vaer dends gamle Mayestet

Der vaer Dègn da nogen meenede at hafve seet

I hendes Lius, som han splidder med dend

Skygge som han spreer,

Skyggen aff een ukiend Mackt

Der dend hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt

Dende Diefvels Herold, han herjede

Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mande¦t forsvandt

Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv,

Han dr¦ber, medens Afgrunden brager

Forbandelsen er her visseligen

Aff Diefvlen han bleff ski¦nked een Gave

Der ved Troldom favned han til Ulv

Ey vaer han l¦nger een Guds Slave

Der ved Midnat vandred ofver hule Grave