Si′r, hvem ellers?

Livet det' en kamp - jeg ska′ nok kæmp med dig

Hvis livet bli'r langt, så 'det godt, jeg endt′ med digDer′ ikk' nok ægt′ venner, der' ikk′ nok ægt' mennesker

Si′r, men du ved, mig ka' du regne med

Når vejret bli'r dårligt, når vejene bli′r stejle

Når alt andet fejler, er jeg, som jeg plejer

Det′ dét, som du vægter, det' mig at jeg vejer

Men der′ intet, der nytter

Verden den ka' slug′ mig og spyt' mig

Verden den ka′ slå mig og spark' mig

Den ka' kun håbe, at jeg rammer

Den ka′ aldrig få, hvis du har mig, jeg ser ingen andre, mand

Det ku′ aldrig være anderledes

Det' dér, det slutter - dét, det startede med

For du ta′r mig op, når folk de ta'r mig ned

Når folk de ta′r mig ned

Folk de ta'r mig ned, du ta′r mig op - jeg vil gerne takke dig

Selvom jeg godt ved, det ikk' altid, jeg rammer takter

Folk de ta'r mig ned, du ta′r mig op - jeg vil gerne takke dig

Der′ så mange, jeg ikk' magter, der′ så mange

Der' så mange, mand

Jeg tror ikk′, for evigt det er nok med dig

Jeg tror ikk', en hær vil′ ku' stoppe mig

Jeg ved ikk', hvordan at det er endt sådan

Jeg ved bar′, det gjorde mig til en bedre mand

Jeg tror ikk′, for evigt det er nok med dig

Jeg tror ikk', at jeg vil′ kunne oppe mig

Hvis jeg ikk' havde dig at komme hjem til

Hvis jeg ikk′ havde dig, havde jeg ingenting

For når jeg snubler, ser folk jubler, men dig, du bli'r ked af det

Bekymrer dig, det så jeg skynder mig hjem, jeg bli′r bedre af det

Og verden den ku' sluge mig hel og kast' mig op igen

Men hvis jeg′ landte ved dig, ville jeg stadig kunne komme op igen

Du valgte at bli′, andre kom, og de gik

Selvom jeg godt ved, at du ikke gav, hva' du fik

Men du gav stadig alt, hvad du havde uden at blink

Og du gjorde alt for at få mig op af min seng, si′r

Og når alt det går baglæns

Når alle aftaler bli'r afmeldt, og jeg har brug for afstand

Er du den eneste, som jeg ikke har for travlt til

Før jeg mødte dig, var jeg farveblind

Nu ′der skyer, der danser

Regnen, den stopper, og bygerne standser

Mørket forsvinder, og solen den skinner

Og jeg får min farve tilbage i mine kinder, mand

Og det kræver kun ét blik

Folk de vil ønske, men jeg skænker dem ikk'

For uden det′ latterligt, du' mine skattepige

Du' mit alibi, uerstattelig

Jeg tror ikk′, for evigt det er nok med dig

Jeg tror ikk′, en hær vil' ku′ stoppe mig

Jeg ved ikk', hvordan at det er endt sådan

Jeg ved bar′, det gjorde mig til en bedre mand

Jeg tror ikke, for evigt det er nok med dig

Jeg tror ikk', at jeg vil′ kunne oppe mig

Hvis jeg ikk' havde dig at komme hjem til

Hvis jeg ikk' havde dig, havde jeg ingenting

For når jeg snubler, ser folk jubler, men dig, du bli′r ked af det

Bekymrer dig, det så jeg skynder mig hjem, jeg bli′r bedre af det

Og verden den ku' sluge mig hel og kast′ mig op igen

Men hvis jeg' landte ved dig, ville jeg stadig kunne komme op igen

Folk de ta′r mig ned, du ta'r mig op - jeg vil gerne takke dig

Selvom jeg godt ved, det ikk′ altid, jeg rammer takter

Folk de ta'r mig ned, du ta'r mig op - jeg vil gerne takke dig

Der′ så mange, jeg ikk′ magter, der' så mange, der′ så mange, mand

Der' så mange, der′ så mange, der' så mange